| | Cheftræneren har ordet. Senior afd 1. februar 2011 - 15:32 af: Finn Vang-Pedersen Sir Jimmi Nielsen kommer her med et indlæg for foråret 2011
læs mere |  | | | | Så er vi igang igen. Opstarten bød på fremmøde fra 18 spillere og vi havde afbud fra 7 spillere, alt i alt meget tilfredsstillende. Efterfølgende fik vi lidt suppe og havde et spillermøde i samme forbindelse, hvor vi bl.a drøftede: status generelt, træningsmetoder, tiltag, nyt spillesystem, ny ass. træner (Per Madsen), min målsætning for sæsonen samt afgang/tilgang af spillere.
Vi skal prøve at følge op på vores fremragende resultat fra efteråret, hvilket ikke bliver let. Vi vil dog prøve ihærdigt på fortsat at udvikle os, således det vi laver giver mening og at vi kan se et synligt resultat af vores bestræbelser. Det behøver dog ikke nødvendigvis at kunne ses i tabellen, da vi ikke vil spiller resultatfodbold. Selvfølgelig håber vi på en god placering som sidegevinst.
På spillersiden har vi mistet vores udemærkede målmand fra efteråret og Rasmus Christoffersen er tvivlsom grundet dårlige ankler. Vi håber dog at Rasmus i samarbejde med os trænere kan løse det således han kan spille fortsat. På tilgangs siden har Kristian Ågård meldt sin ankomst. Ågård spillede i efteråret på Sfb's U-19 div. og vi påregner at han kan gå ind og give holdet flere perspektiver, set ud fra hans kompetencer, velkommen tilbage Ågård. Samtidig er der lidt dialog med 3 andre spillere, som vil være en merkant styrkelse af hold 1. Vi kender dog ikke udfaldet og afventer til første turneringskamp for at se hvad status er.
Af tiltag kan nævnes at vi den 12/2 laver en fysisk test på de spillere som Per og jeg formoder kommer på eller omkring hold 1, ialt ca. 18 spillere. Vi tester dem så igen sidst i marts og slutteligt sidst i maj. Vi vil gerne sende et signal om at vi i fællesskab skal bringe os i så fordelagtig fysisk forfatning som muligt, sådan at vi kan præstere optimalt i forhold til målsætningen og hinanden. Samtidig skal det ses som en motivator til at komme til træning, således at vi kan se et tydeligt resultat ved næste test, der viser vi har flyttet os fysisk. Samtidig vil der blive informeret omkring restitution og kost generelt. Motion er rigtig sundt, men restitution og kost er lige så vigtig for ikke at nedbryde kroppen og dens resourcer.
Træningen vil fortsat bære præg af taktiske og tekniske aspekter. Vi kommer igen til at træne med bold næsten konstant og med meget få stillestående øvelser. De træningsmetoder vi brugte i efteråret, vil gå igen her til foråret, dog med enkelte justeringer og en smule mere afslutningstræning. Det organisatoriske træner vi i spillet og der vil være en smule justeringer i forhold til efteråret, da vi ligger lidt mere på i forhold til vores sekundære spilsystem fra i efteråret, som nu her i foråret bliver vores primær. De fysiske eller udholdenheds øvelser, vil stadig blive lagt sidst i træningen.
Vi ændre som skrevet ovenfor vores primær spillesystem og det er ikke fordi vi er utilfredse med det tidligere, som vi høstede rigtig gode oplevelser med. Men jeg mener vi skal kunne magte flere systemer og vi derved udvikler os organisationsmæssigt, samtidig med at vi skal bruge ansigtet i omstillinger under kamp. Fodbold er jo også en tankesport, så vi skal kunne omstille os løbende. Vi vil samtidig gerne spille lidt mere risiko betonet og fremadrettet, velvidende at vi aldrig før har scoret så mange mål i gennemsnit i serie 1, som vi gjorde i efteråret. At skifte system sætter samtidig større krav til spillernes forståelse og det at være pligtopfyldende i forhold til de enkelte opgaver og ansvaret bliver flyttet ud på alle 14 mand. Der skal konstant udvikling til og vi udvikler os ikke ved bare at hænge fast på "sådan har vi altid gjort det", eller " sådan gør vi altid". Vi går ikke efter mottoet " alle vil have udvikling, men ingen vil have forandring", nej vi skal være omstillings og forandringsvillige. Vi er dog opmærksomme på at Rom ikke blev bygget på en dag, så selvom vi møder modgang vil vi forsøge at opnå et godt resultat på sigt. Og jeg som cheftræner tager selvfølgelig det fulde ansvar for om det lykkedes eller ej. Men jeg glæder mig til at se om vi kan få succes med det nye system, hvilket jeg tror på da drengene er rigtig stærke til at følge et given koncept.
Min egen personlige målsætning for foråret er en top 6 placering. jeg er klar over at vi møder stærkere modstand qua oprustning hos modstandere og set i lyset af at vi stadig ikke er vildt mange, så skader og afbud kan blive vitale. Vi magtede dog at undgå nogen former for slemme skader i efteråret og det tror vi på kan fortsætte, da jeg holder stor fokus på at lave en træning der ud over at have en fornuftig progression også er skadesforebyggende. Endvidere ser vi gerne at vores hold 2 forbliver i serie 3 for ikke at gøre afstanden for stor imellem hold 1 og 2. Samtidig har vi en forhåbning om at der bliver tilført klubben nogle af de unge U-19 spillere som nu spiller i Ringe, men har tilhørsforhold til Krarup eller Espe, det vil nemlig glæde mig at arbejde med dem. Målsætningen er overordnet set i lyset af at det er en vanvittig ung trup og der derfor kan påregnes udsving, men ingen tvivl om at det er unge rigtig gode spillere, og det må vi acceptere. Jeg glæder mig enormt til de nye udfordringer og er top motiveret for at lave et godt resultat igen, her til foråret.
Jeg vil gerne takke alle de folk som er på eller omkring holdene for efteråret 2010, samt sige tak for den store støtte vi har fået af tilskuere, medhjælpere etc. Håber opbakningen omkring K/E forbliver på det niveau eller intensiveres yderligere.
Mvh "Sir" Jimmi Nielsen | | | | |