1432

Horne - K/E

Senior afd
8. november 2010 - 12:50 af: Finn Vang-Pedersen

Steven King kunne ikke have skrevet en bedre gyser end kampen mod Horne.

Kampen mod Horne skulle vindes hvis vi ikke ville overlade oprykningsspillet til Ringe og hvem vil det.
Gutterne havde i ugen løb trænet og ladet op til kampen og alle meldte sig 100 % klar, selv Rasmus som har en lille skade i baglåret.

Espe Turist stillede en bus til rådighed, så gutterne kunne nyde en velfortjent øl efter kampen, de holdt afslutning samme aften i Espehallen. En stor tak til Arne Winther.

Der kom rigtig mange ned for at heppe på gutterne, også fra Ringe men tro de holdt med Horne.

Kampen Bestrives med trænerens ord fra Ligabold.com

Hvad er din reaktion ovenpå jeres kamp?
- Ekstase! Jeg har aldrig været med til noget lignende, hverken som spiller eller træner. Hele følelsesregistret blev endevendt. Vi aftaler inden kampen at vi skal spille en stabil kontrolleret kamp med ansigtet som vigtigste redskab. Vi lægger rimelig fint ud og har fin kontrol de første 25 min. De sidste 20 min. bliver mere lige. Vi har en gigant chance midt for mål som vi brænder og Horne truer godt på sindsygt lange indkast samt hjørnespark. I spillet giver vi igen ingen chancer væk, men havde en smule problemer med deres 10er som var en rigtig stærk header. Endvidere har deres 3er et godt rush op ad den ene side hvor de kommer til et fint indlæg uden en direkte chance til følge. Vi spiller den generelt fint rundt men holder lidt i håndbremsen for ikke at komme i ubalance.

- Vi snakker om i pausen at vi ikke skulle give dumme indkast og hjørne væk for det er det eneste sted de kan true os hvis vi holder organisationen. 2. halveg starter rimelig lige men meget af spillet foregår igen midt på banen. Deres 10er får dog nu flere problemer da de bolde som bliver sparket op til ham bliver mere og mere ukontollerbare. Efter ca. 65 min kommer så det der i mine øjne afgør kampen (se bort fra overtiden). Vi skifter 3 ud på en gang, 2 18 årige og en 22 årig med speed bringer vi og da de kommer ind er der kun 1 hold på banen, efter min mening altså. Specielt vores offensiv midt på 18 år kommer ind og spiller med et niveau som jeg slet ikke kan beskrive. Men de 3 gjorde virkelig det onde ved Horne. Vi kommer til mere og mere offensivt og scorer også efter knap 80 min. Jeg havde sagt til dem at de ikke skulle panikke selvom der stod 0-0 efter 80 min, så det var sjovt at vi lige fik mål der. I øvrigt efter en indøvet frisparks kombination hvor Mads skal sætte en tværbold, dog ikke med hælen som han gjorde, efter modtagelse på den korte stolpe. Fedt at se gutterne har overskud til at vælge det svære trods egentlig at være presset. Vi er rimelig fortrolige efter scoringen, men bliver i situationer lidt for afslappet, specielt giver vi 2 dumme hjørner væk uden faktisk at være presset, samt 1 indkast, i overtiden.

- Den ene dødbold bliver så omsat til udligning efter en nedfaldsbold midt i feltet tæt under mål. Så gik Horne helt amok, røg rundt og Ole valgte at lave en Laudrup fejring henne foran mig, som jeg godt vil give et 10-tal for, og da jeg samtidig brokker mig til dommeren over den tid som er lagt til, da får jeg bare af vide fra Horne bænken at jeg bare skal koncentrerer mig om at få mine spillere til at scorer. Det siger jeg mange tak for, for som sagt så gjort. Vi har et hold så ungt at de dårligt har fået hår på banditten, men er alligevel så voksne og har boller som kokusnødder, der gør at de bare hæver ansigtet og går op og scorer minuttet efter, klasse og helt vildt. Da Horne scorer er det ok at der er lagt tid til, men da vi scorer så er det helt hen i skoven. Men sådan er fodbold jo, It aint over until the fat lady sings! Det sidste mål kommer af et hjørnespark tæt under mål. Det var sindsygt, men jeg mener vi havde fin kontrol, selvom Horne som sagt var farlige på dødbolde. Vi skaber klart vores muligheder i den sidste tredjedel af kampen. Lidt bevidst at vi bragte rutinen fra start for at komme fornuftigt fra land, for så at sætte tryk på til sidst. Og vi er super glade for at planen holdt hjem. Mega ros til gutterne, jeg er imponeret.